Aflæs din vandmåler via internettet

Aflæsning via internettet
Du kan også se hvad din vandmåler viser via internettet. Her kan du se forbruget inden for de seneste 30 dage. Vandmåleren aflæses automatisk én gang dagligt, normalt omkring kl. 04.00 om morgenen. Denne løsning er gratis.

Du kan også vælge at få en alarm via sms, hvis vandmåleren konstaterer en mulig utæthed, f.eks. at vandet løber uafbrudt i en længere periode.

Aflæsning sker ved at logge på www.strandmarkenmaalerstand.dk    

Her skal du også indtaste dit mobiltelefonnummer, hvis du ønsker at modtage alarm via sms.

Du skal bruge en adgangskode for at kunne logge på. Den får du ved at sende en e-mail til [email protected] . Angiv dit målernummer og din sommerhusadresse i e-mailen.